GermanGames Logo (21K)

Gold Digger


Gold Digger (20K) Gold Digger er et kortspil designet af Reiner Knizia, og kan spilles af 2-5 spillere. Spillet anbefales fra 7 år og opefter. Spillet er produceret af Out of the Box.

Ideen med spillet er enkel. Det går ud på at samle mest muligt guld. Du er guldgraver, men det er alles kamp mod alle for at få mest guld. Så snart du giver tilkende hvilke miner du graver og investerer i vil andre guldgravere forsøge at placere narreguld i dine miner – og sandsynligvis gør du også, hvad du kan for at lægge narreguld i deres! Men forhåbentlig kan du selv grave guld frem fra hånden og få det ned i dine miner.

Spillet indeholder:
6 minekort
30 karakterkort (6 slags svarende til de 6 miner – 5 stk. af hver)
15 guldkort (disse viser forskelligt antal guldposer, svarende til kortets værdi)
15 narreguldkort
15 Chips til markering af investeringer (3 til hver spiller)

De 30 karakterkort og guldkort (både med rigtigt guld og narreguld) blandes, og hver spiller får 3 kort. Bunken lægges på bordet. De 6 minekort lægges op på bordet. 3 på hver side af kortbunken.

Spillerne skiftes nu til at lægge et kort fra hånden ned på bordet. Antallet af kort på hånden holdes konstant på 3 ved at trække et kort op, når der er lagt ned. Karakterkortene placeres på den ene side af minen, mens guldkort (stadig begge slags) placeres på den anden side. Karakterkortene må kun lægges på den mine, som kortet symboliserer, mens guld og narreguld må lægges hvor som helst. Der må kun være 5 kort i hver række. De faktiske regler for placering af kort er således utrolig enkle.

Gold Digger 01 (28K)

Når en spiller har spillet et karakterkort i en mine, må spilleren spille en af sine chips på denne mine og dermed få en del af overskuddet i minen. Der kan godt være flere chips på samme mine, men hvis en spiller har satset en chip i en mine, er der ikke andre spillere, som kan satse på den samme mine i samme tur. Eftersom der kun er 5 kort af hver karakter, så betyder det, at jo flere spillere man er, jo mindre er sandsynligheden for, at alle spillerne får mulighed for at investere i de miner de helst vil. Spillet slutter når alle 60 kort er lagt ned.

Pointtællingen er enkel: Hver pose guld i en mine tæller 1 point. Hvis en spiller har en mine alene er alle points i minen hans alene. Hvis der er flere chips i en mine, så deles antallet af points med antallet af chips, og dette er antallet af points pr. chip. Der rundes ned i tilfælde af at resultatet er et decimaltal.

Der findes en række forslag til varianter af spillet. Blandt andet på forlagets egen hjemmeside.



Nummer 5 ved Deutscher SpielePreis 1990.


Links:

Engelske regler
9 varianter og kommentarer hertil

Tilbage til forside (2K)